Tolke-regninger er tidsrøvere
Skarp kritik af tolke-ordning på sygehusene
Tolkeloven er en tidsrøver for læger og sygeplejersker. Det er erfaringen fra flere sygehusene i Region Midtjylland.
Siden 1. juni har udlændinge, der har boet mere end syv år i landet, selv skulle betale 150 kroner, hvis de har brug for en tolk, når de er på sygehuset. Det har givet sygehusene en masse administrativt arbejde.
- De medarbejdere, der bruger tid på dét, som jeg nærmest vil kalde pjat, kunne bruge tiden på noget mere fornuftigt, konstaterer centerchef for mor-barn-hjerte-lunge-kar-området, Kristjar Skajaa fra Aarhus Universitetshospital.
Krisjar Skajaa peger på, at tolke-loven kræver masser af administrationen.
- De, som har brug for tolk, skal registreres. Der skal laves kodninger, sendes regninger og så skal man jo også bagefter sikre sig, at man får pengene. Det giver alt i alt et voldsomt tidsforbrug, som slet ikke står mål med det, man får ind for det, siger han til DR Østjylland.
Ikke fået penge
Sygehusene har endnu ikke fået nogen penge for tolkningerne ind. Betalingsfristerne er endnu ikke udløbet, men foreløbig er der sendt i alt omkring 90 regninger ud fra regionens fem sygehuse. Det kan give en indtægt på samlet 13.500 kroner.
På Hospitalsenheden Vest, der består af sygehusene i blandt andet Herning og Holstebro, oplever økonomichef Preben Lynggaard, at tolkeloven er et tidskrævende bekendtskab, og at udgifterne overstiger indtægterne.
Centerchef Kristjar Skajaa opfordrer folketingspolitikerne til
at droppe loven.
- Arbejdet står ikke mål med det, man får ud af den, og det udstiller tydeligt, at loven i virkeligheden er en dårlig lov, der i bund og grund bare bruges til at chikanere en befolkningsgruppe med, siger han.
Regionsrådsformand i Region Midtjylland, Bent Hansen fra Socialdemokraterne, ærgrer sig over, at tolke-loven kan betyde, at der går tid fra behandlingen af patienterne.
- Det dur simpelthen ikke, siger han.