Todd: Randers FC kan slå enhver
Cheftræneren i Randers FC er særdeles optimistisk før søndagens hjemmeopgør mod FC København.
Randers FC tævede lokalrivalerne fra AGF i sæsonens første kamp med hele 3-1. På søndag skal kronjyderne følge op på den præstation mod mesterskabskandidaterne fra FC København.
Og et stjernespækket mandskab med lønninger i en hel anden klasse end hjemmeholdet, skræmmer på ingen måde Randers FC's cheftræner Colin Todd.
- Hvis vores kollektiv fungerer, kan vi slå enhver. Men det er op til os selv, for vi skal spille op til vores bedste og holde en stram disciplin, siger Colin Todd til Randers FC TV.
Todd har da også noget at have det i, for de seneste to gange de to hold har mødt hinanden, er det faktisk Randers FC, der har trukket sig sejrrigt ud af kampen. Senest I april vandt Randers på hjemmebane over løverne med 2-1.
Er man en listig spiller, kan man måske med fordel sætte en skilling på en sejr til kronjyderne.
En tier på en Randers FC-sejr giver nemlig pengene hele 4,15 gange igen.