Todd: Intens kamp mod Esbjerg
Esbjerg kæmper for sit superliga-liv, og Randers FC-træner Colin Todd forventer hård fight i weekendens kamp.
28. nov 2008, kl. 12:27
Mere end 30 dage gammel
På søndag klokken 16.00 går det løs mellem Randers FC og Esbjerg på Blue Water Arena, og skal man tro Randers FC's træner, Colin Todd, bliver der tale om en herrefight.
- Det bliver en krævende og fysisk kamp, og vi skal være i stand til at kunne matche alt, hvad de end måtte kaste imod os. Men jeg føler også, at vi har spillerne, der kan matche Esbjerg, hvis de vel at mærke smøger ærmerne op og slås for sagen, siger Todd til klubben hjemmeside.
Steven Pressley og Mikkel Beckmann er tilbage i kronjydernes trup mod Esbjerg.