Todd: Ingen panik eller krise
Randers FC-træner Colin Todd advarer imod at tale om krise
Randers FC fik blot 1-1 på hjemmebane i deres seneste kamp mod nedrykningstruede FC Vestsjælland. Og det er ikke første gang i forårssæsonen, at Randers FC har haft det svært.
Men cheftræner Colin Todd vil ikke tale om krise.
- Jeg ville kalde det panik, hvis vi var næstsidst eller tredjesidst. Vi har stadig fået to point, hvilket er skuffende, fordi folk mener, at vi skal vinde kampene. Der er ingen krise, og jeg ved ikke hvor ordet kommer fra, siger han til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Han mener, at medierne er for hurtige til at bruge ord som krise.
- I er nødt til at være forsigtige. I fodbold vil der være perioder, hvor det kan vende, siger han.
I videoen øverst i artiklen kan du se hele interviewet med Colin Todd.