Tiltalefrafald i Trøjborgsag
Anklagemyndigheden hos Østjyllands Politi har opgivet tiltale over for mandlig pædagog efter videoafhøringer af to børn.
8. dec 2008, kl. 08:47
Mere end 30 dage gammel
Politiadvokat Dorte Møller Andersen hos Østjyllands Politi oplyser her til formiddag, at sigtelsen mod den mandlige pædagog fra institutionen Skuden Skram på Trøjborg i Århus er frafaldet.
Manden blev i slutningen af november sigtet for blandt andet at have blottet sig for to piger på institutionen, men efter videoafhøring af pigerne, har politiet valgt at droppe sigtelsen.
- Videoafhøringen af de to børn viste, at der ikke er belæg for en sag, siger Dorte Møller Andersen til TV2 | ØSTJYLLAND.
Forældre og den mandlige pædagog har fået besked om afgørelsen i et brev.