Tilflyttere strømmer til by: - Vi har storbyen i en mindre udgave

Horsens Kommune er vokset med 1000 borgere om året siden 2007. Mandag fik borger nr. 90.000 og nr. 90.001 en særlig velkomst

02:01

VIDEO: Det unge ægtepar fra Aarhus har netop købt hus i Horsens. De blev borgere nr. 90.000 og 90.001 i Horsens Kommune.

- Tillykke, I er borgere nr. 90.000 og nr. 90.001.

Christina Findahl Balsby og Jakob Findahl Balsby fik en særlig velkomst. I Horsens var borgmesteren nemlig klar til at tage imod ægteparret, der er blev borgere nr. 90.000 og nr. 90.001 i kommunen. 

De seneste 25 år har Horsens formået at forvandle sig fra berygtet fængselsby til en attraktiv kommune, der tiltrækker borgere fra andre østjyske byer.

Vi har det hele samtidig med, at vi bor i et hus til knap så mange penge som i Aarhus.

Jakob Findahl Balsby, studerende, Horsens 

- Jeg kan helt vildt godt lide, at vi kan bo tæt på byen, vandet og skoven. Vi har det hele samtidig med, at vi bor i et hus til knap så mange penge som i Aarhus, siger Jakob Findahl Balsby.

Det unge ægtepar fra Aarhus har netop købt hus i Horsens. Christina Findahl Balsby havde i første omgang ikke overvejet Horsens.

- Så kom Jakob og sagde hvad med Horsens? Og jeg sagde, Hooorsens! Det synes jeg måske - var lidt langt væk i forhold til, hvad vi havde kigget på.

Christina Findahl Balsby og Jakob Findahl Balsby blev budt velkommen af borgmesteren med en kurv. 

Læs også Nu kan du bestille en betjent online

Horsens vokser 

Horsens Kommune er vokset med 11.000 borgere siden 2007, hvilket svarer til 1000 borgere om året. 

- Vi er glade for at få unge til Horsens Kommune. Det er skønt, hvis der kommer masser af børn. Det er udgifter, som vi gerne giver ud. Det er dejligt at bo i en kommune, hvor vi skal åbne tre nye børnehaver til næste år, siger borgmester, Peter Sørensen (S). 

Det unge ægtepar faldt for et hus på 180 kvm. i det sydlige Horsens. 

Parret boede i en 2-værelses lejlighed i Aarhus og havde længe ledt efter en bolig med mere plads. Da de så huset i det sydlige Horsens, var de solgt. Det er på 180 kvadratmeter med køkken, stue, 4 værelser og to badeværelser.

Der er de butikker, som vi plejer at bruge. Der er teater og koncerter. Der er det hele.

Christina Findahl Balsby, psykolog, Horsens  

- Der er de butikker, som vi plejer at bruge. Der er teater og koncerter. Der er det hele, siger Christina Findahl Balsby. 

Det er hendes mand enig med hende i.

- Vi har bare storbyen i en lidt mindre udgave, så slipper vi for alle krydstogtskibene, og Den Gamle By der tager alle vores parkeringspladser, siger Jakob Findahl Balsby.  

Læs også Stærekasser tændt i Østjylland: - Hastigheden skal ned