Tilbage på hjemmebane

Vejlby-Risskov Hallen klar til SK Aarhus igen

SK Aarhus? hjemmebane i Vejlby-Risskov Hallen har været under gennemgribende renovering hen over sommeren.

Søndag tager klubben dog igen hallen i brug i ligakampen mod Silkeborg-Voel KFUM, og det glæder både spillere og bestyrelsen sig til:

- Vi har blandt andet fået nyt loft og især nyt lys i hallen, og det betyder, at tv kan transmittere fra hallen, og at lysforholdene i hallen er blevet meget forbedret, oplyser Michael Kirkemann, næstformand i SK Aarhus til TV 2 | ØSTJYLLAND. 

Tilskuerne kan glæde sig til igen at kunne høre, hvad speakeren siger, da også lydanlægget er blevet udskiftet med nyt.

SK Aarhus spiller for første gang i den nye hal på søndag.