Landsby sat til salg: Skolelukning betyder afvikling af byen

En skolelukning har fået lokalsamfund til at bruge alternative metoder for at undgå skolelukning, som de frygter vil affolke området

01:13

VIDEO: Borgerne i Trustrup har sat deres landsby til salg.

Beboerne i Trustrup - en lille by i Norddjurs Kommune - har haft travlt tirsdag formiddag.

Rundt i hele byen er der blevet plantet en skov af Til Salg-skilte foran byens huse.

Læs også Lille by mister både skole og købmand: - Det går ad helvede til

Årsagen er, at det torsdag kom det frem, at Norddjurs Kommune på grund af besparelser har planer om at lukke Toubro Børneby i Lyngby. Her går børn fra oplandet og landsbyerne Lyngby og Trustrup.

Læs også Borgmester om lukning af børneby: - Vores ambitioner er for høje

- Jeg frygter, at nu når vi er flyttet til kommunen på grund af gode skolemuligheder, så risikerer vi at skulle finde et andet sted til ungerne. Og at vi muligvis skal have så meget transporttid, at det ikke er muligt at have et ordentligt familieliv herude, siger Stefan Bak til TV2 ØSTJTYLLAND.

00:36

VIDEO: Borgere i Trustrup satte tirsdag til salg-skilte op foran byens huse.

Luk video

Husene i Trustrup er ikke sat til salg i virkeligheden. Til salg-skiltene er en protest mod Norddjurs Kommunes planer om at lukke områdets omdrejningspunkt, skolen.

- Skolen er hele grundstenen i samfundet her. Og det er muligheden for, at vores børn kan cykle til og fra skole i stedet for lang transporttid, siger Stefan Bak.

Han har tre børn. Den ene går på skolen i Toubro Børneby. Familien flyttede til Trustrup i september sidste år.

Trustrup og Lyngby ligger i Norddjurs Kommune.

Sidste søm i kisten

Også borgerne i nabolandsbyen Lyngby er frustrerede.

- Der vil simpelthen ikke være noget, der kalder til fornuft for tilflyttere i forhold til at flytte ud på den her del af Djursland, hvis man skal fragte sin børn op til en time hver vej fem dage om ugen. Det behøver man ikke at være professor for at regne ud, sagde Jack Ahrendt Kistrup fra Lyngby lørdag til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Mette Frederiksen: Udligningssystem er ikke retfærdigt over for Norddjurs

Han mener, at lukning af Toubro Børneby er det sidste søm i områdets kiste.

- Det splitter os fuldstændig ad. Der er ikke mere at lukke her. Lukning af skolen bliver en definitiv lukning af området, siger Jack Ahrendt Kistrup.

Beboerne i Trustrup er klar til kamp.

Det moderne stavnsbånd

Og beboerne i Trustrup og Lyngby har grund til at være bekymrede. Det forklarer Gunnar Svendsen, der er professor i Landdistriktssociologi på Syddansk Universitet i Esbjerg.

Han har tidligere lavet en undersøgelse om konsekvenser af skolelukninger for lokalområdet i Tønder kommune. Her blev der i 2011 lukket 19 skoler.

Læs også Ny skole pludselig i spil til lukning: - Jeg er rigtig ked af det

- I sogne med skolelukninger havde de ekstra meget tilbagegang i befolkningstallet. Jeg talte også med nogle, der gerne ville flytte, men de kunne ikke komme af med deres hus. Det er det moderne stavnsbånd, siger Gunnar Svendsen til TV2 ØSTJYLLAND.

Jeg talte også med nogle, der gerne ville flytte, men de kunne ikke komme af med deres hus. Det er det moderne stavnsbånd.

Gunnar Svendsen, professor i Landdistriktssociologi, SDU, Esbjerg

I mange lokalsamfund er skolen dynamoen. Her lærer børnene hinanden at kende, her bliver der holdt møder og her har de voksne mulighed for at mødes.

- Det betyder en spredning af børnene, der ikke kender hinanden så godt, når de ikke går i skole sammen. Det personlige kendskab i byen bliver mindre, når man ikke mødes så ofte, så samarbejdsmulighederne bliver mindre. Man får ikke talt om, hvad man lige bør få gjort i lokalsamfundet, siger Gunnar Svendsen.

Og det bliver sværere at lokke tilflyttere til.

- For børnefamilier er en skole noget af det, man kigger efter. Når man flytter på landet er det ofte med en tanke om, at småt er godt. Så et nærmiljø og en skole er med i den pakke, man kigger på, siger Gunnar Svendsen.

Lukningen af Toubro Børneby er det sidste søm i områdets kiste, mener flere beboere.

Møde i eftermiddag

Norddjurs Kommune skal spare 115 millioner kroner om året de næste fire år. I første spareforslag var Mølleskolen i Ålsø i spil til lukning. Hertil kom der 279 høringssvar for borgere i Norddjurs Kommune.

I stedet gik det altså ud over Toubro Børneby.

I eftermiddag klokken 16 vil borgere fra Trustrup og Lyngby møde op foran Rådhuset i Grenaa for at protestere imod skolelukningen. Klokken 17.00 afholder økonomiudvalget møde.