Til salg i mere end seks år

Anny Franks hus har været til salg længe - rigtig længe. Og hun er ikke alene

02:11

1 af 2

Husene i Norddjurs Kommune tager lang tid om at blive solgt. 468 dage ligger de i gennemsnit, før huset skifter ejer.

Anny Frank, der er pensionist og bosat i Vivild, kender alt til problematikken. Hendes hus har været til salg i 2371 dage - altså tæt på seks og et halvt år.

- Det synes jeg faktisk er ret svært, for er der noget i vejen med det, og hvorfor kommer der ikke nogen og kigger på det, siger Anny Frank til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Og i Vivild ligger husene længe, siger Anny Frank.

- Det er træls at se på, at der er mange huse her i Vivild, der har været til salg i rigtig lang tid, siger hun.

I videoen øverst i artiklen kan du se Anny Franks hus, og et forslag til, hvordan man kan få gang i hussalget.

Gennemsnitlig liggetid for huse fordelt på kommune:

Skanderborg: 244 dage

Aarhus: 164 dage

Favrskov: 282 dage

Horsens: 283 dage

Odder: 357 dage

Randers: 284 dage

Syddjurs: 368 dage

Samsø: 430 dage

Norddjurs: 468 dage