Them hjælper flodbølge-ofre
Them sender som den tredje østjyske kommune penge til ofrene for flodbølgen i Asien.
Them Kommune har besluttet at give 35.000 kroner til ofrene for katastrofen i Asien.
Pengene fordeles mellem Dansk Røde Kors og Folkekirkens Nødhjælp. Bidraget til Dansk Røde Kors går udelukkende til de katastroferamte områder i Sydøst- asien, mens bidraget til Folkekirkens Nødhjælp støtter internationalt hjælpearbejde generelt.
- Vi har valgt at give en del af støtten til Folkekirkens Nødhjælp, fordi det er vigtigt at huske det hjælpearbejde, der foregår andre steder i verden - eksempelvis Dafur, siger borgmester Torben Hansen (SF).
Them er den tredje østjyske kommune, der yder støtte til hjælpearbejdet i Asien. I forvejen har Randers og Silkeborg bevilget penge til nødhjælpsorganisationerne.