Terma i stort samarbejde

Skal lave lydsystem til kampflypiloter

Det østjyske firma Terma får igen et produkt ind på det store internationale marked. I løbet af tirsdag vil Terma offentliggøre et samarbejde med britiske BAE Systems, der blandt andet producerer elektronik til kampfly. Det skriver Ingeniøren.

Det er også her, Terma kommer ind i billedet. Firmaet har lavet et 3D-lydsystem, der fremover skal indgå i BAE's hjelme til kampflypiloterne.

- Denne aftale kan man godt betegne som et gennembrud for vores teknologi, fortæller Termas kommunikationsdirektør, Kasper Rasmussen, til Ingeniøren.

Terma kom tidligere på det store verdenskort, da det producerede strømforsyningen til rumsonden Rosettas landingsfartøj, Philae.

Det Lystrup-baserede firmas nye samarbejdspartner er en af de store drenge. Sidste år omsatte BAE Systems for over 16 millioner pund - rundt regnet 166 millioner danske kroner.

I videoen herunder kan du se Termas præsentation af 3D-lydsystemet (på engelsk).