Teater renoveres for 54 mio. kr.

Facade på bygningen stærkt beskadiget

Aarhus Teater skal over de kommende 10 år renoveres for 54 millioner kr. I første omgang er det en hårdt tiltrængt renovering af facaden på den fredede bygning, der trænger sig på. Det er blandt andet de karakteristiske ornamenter, der er truet af ødelæggelse.

Købmand Herman Sallings Fond har tidligere på året bevilget 12,7 mio. kr. til formålet, men teaterledelsen skal stadig skaffe de resterende ca. 41 mio. kr. via fonde og egen indtjening.

- Vi står foran en økonomisk udfordring, men ryster ikke på hånden, siger direktør Henning Kærsgaard til JP Aarhus.

- Ornamenterne er ødelagt af urenheder i luften gennem årene, og det ville være frygteligt, hvis de gik tabt. Teatret burde have været restaureret for længe siden, men det har der nok ikke været råd til, siger han