To tasketyverier i Brabrand

To kvinder fik i aftes stålet deres tasker af unge i Brabrand.

To kvinder på henholdsvis 20 og 65 år fik i aftes stjålet deres tasker i Brabrand.

Den 20-årige blev på Louisevej antastet af to unge, der stjal hendes taske. Tyveriet skete klokken 21.15, og kvinden beskriver de to mænd, der stjal tasken, som unge arabere på 15-16 år.

Omtrent samtidig med tyveriet på Louisevej mistede en 65-årig kvinde sin takse, da hun kom cyklende ad Silkeborgvej. Fem unge, som politiet beskriver som unge af anden etnisk oprindelse end dansk, sprang frem og hev hendes taske op af cykelkurven, hvorefter de stak af med retning mod Gellerupparken.