Tabt i gebyr-system

Aase Jensen har modtaget brev om, hvorfor hun ikke var dukket op til en undersøgelse, som hun ikke vidste, hun var indkaldt til

02:04

1 af 2

Aase og Henning Jensen fra Skanderborg er kritiske overfor det nye gebyr-system, der indføres på forsøgsbasis i Region Midtjylland.

Gebyr-systemet betyder, at det koster 250 kroner at udeblive eller komme for sent til en planlagt undersøgelse.

Se: Gebyr for at blive væk

Problemet er bare, at det ikke er alle, der er klar over, hvornår de er indkaldt til undersøgelse.

Aase Jensen har siddet i kørestol i 23 år på grund af en blodprop, og er derfor fritaget fra digital post - og derfor har hun i to tilfælde ikke opdaget, at hun var indkaldt til undersøgelse.

- For vores vedkommende ville det have kostet 500 kroner. Det er ikke pengene, men det er det med, at man har et system, der ikke virker optimalt, siger hendes mand Henning Jensen til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Du kan se hele indslaget om gebyr-problematikken i videoen øverst i artiklen.