Anni og hendes søn blev alvorligt syge af sorg: - Vi manglede hjælp
Forskningen viser, at op mod syv procent, der rammes af sorg, også bliver syge af sorgen
Det var en pludselig og voldsom oplevelse, da Anni Graversen for knap tre år siden mistede sin mand gennem 30 år, Kim. En mand, der ellers virkede sund og rask - udover lidt ondt i ryggen.
Smerterne viste sig dog at have en helt anden årsag.
- En dag på arbejde bliver jeg ringet op og får at vide, at han har kræft i hele kroppen, siger Anni Graversen til TV2 ØSTJYLLAND.
Men én ulykke kommer sjældent alene. Under to uger senere, dagen før den endelige kræft-diagnose og svaret på den biopsi, der var blevet taget af Kims lever, falder Anni Graversens mand om midt på stuegulvet med en blodprop.
- Jeg aner ikke, om jeg har mistet ham eller ej. Han bliver scannet i hjernen, og efter scanningen vågner han op og er uklar, kan ikke se ordentligt og kan ikke tale ordentligt. Så oven i kræften og dødsdommen så er han også hjerneskadet, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.
Kaotisk forløb
På hospitalet oplever Anni Graversen forløbet som kaotisk og uden den store plads til omsorg for familien og hendes mands situation.
- Det var en opvågningsstue, han lå på. Han var døende. Der var ingen, der havde forståelse for hans hjerneskade, og at vi egentlig var en hel familie, der havde brug for at være alene med ham. Han lå på en tomandsstue sammen med to andre, så det var helt grotesk, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.
Især Anni Graversens søn, der nu er 15 år, bliver meget påvirket af farens død. Han udvikler social angst. Og i dag - tre år efter - kommer han stadig ikke i skole.
- Det bliver så slemt, at han ikke engang kommer ned til sin egen fødselsdag. Han kom slet ikke ud af værelset til sidst, han blev så isoleret. Og jeg kunne ikke nå ind til ham, det var faktisk det værste, siger Anni Graversen.
Mens sønnen bliver tiltagende dårlig, mister Anni Graversen også overskuddet og må sygemelde sig. Tappet for kræfter. Siden gennemgår hun et forløb med samtaler hos en psykolog og bliver medicineret for depression.
Hun er endnu ikke tilbage på arbejde.
Man kan blive syg af sorg
Årligt dør mellem 50.000 og 55.000 mennesker i Danmark. I gennemsnit efterlades fire mennesker i sorg for hvert dødsfald. Årligt oplever flere end 200.000 sorg. Det viser tal fra Det Nationale Sorgcenter.
En undersøgelse af 1.500.000 danskere, der har mistet en nær, viser, at familien Graversen langt fra er alene om at blive ramt af den type langvarige konsekvenser af sorg. Det forklarer sorgforsker på Aarhus Universitet Mai-Britt Guldin, der netop har udgivet en bog baseret på undersøgelsen.
- Op mod syv procent af sørgende ender i en kompliceret sorg. Vi kan simpelthen se, hvem der går videre og har brug for psykiatrisk hjælp, bliver deprimeret eller får andre psykiske lidelser i kølvandet på tabet, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.
Om kompliceret sorg
Disse reaktioner vil dog i den normale sorgproces være aftagende. Hos dem, der udvikler komplicerede sorgreaktioner, er reaktionerne så gennemgribende og vedvarende, at de sørgende ikke kan komme videre uden specialiseret psykologisk behandling.
Et udbredt kriterie for at identificere kompliceret sorg er funktionsevnen i dagligdagen. Altså evnen til at holde fast i uddannelse, job, sociale relationer, daglige gøremål mv.
Kilde: Det Nationale Sorgcenter
Anni Graversens søn har været i medicinsk behandling efter at have mistet sin far. Det kunne måske have været undgået med en tidligere og bedre indsats uden om skolen, mener Anni Graversen.
- Skolerne gør ikke rigtig noget. Og jeg er i sorg, jeg er dybt nede og har ikke overskud til at tage mig så godt af ham som ellers. Jeg kan huske, at jeg tænkte: Hvorfor kommer der ikke nogen og kigger til os? En sundhedsplejerske eller lignende, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.
På trods af, at det i dagens Danmark er muligt at få hjælp via sorggrupper, at unge kan få behandling gennem organisationen Børn, Unge og Sorg, og at voksne har krav på 12 timer hos en psykolog, mener sorgforsker Mai-Britt Guldin også, at der mangler metoder til at tackle dyb sorg i sundhedsvæsnet.
Der findes nemlig endnu ingen specialiserede tilbud til folk med kompliceret sorg.
- Jeg synes, at fokus er øget betragteligt, siden vi begyndte at forske i emnet. Men der mangler fortsat masser af tiltag for, at vi kan forebygge de her voldsomme reaktioner, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.
Sorgcenter kan være vejen frem
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) erkender, at sorg - og især forebyggelsen af udviklingen til komplicerede lidelser - har fyldt for lidt i sundhedsvæsnet hidtil.
- Det var sådan set derfor, at vi sidste år åbnede det nye center for kompliceret sorg. Der har vi ikke været gode nok, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.
Med Det Nationale Sorgcenter, der har modtaget støtte på otte millioner kroner fra satspuljemidlerne, håber ministeren, at der kommer den nødvendige viden om behandlingen af kompliceret sorg.
Men et sorgcenter er langt fra nok. Der skal konkrete tiltag og handling til, hvis sorg ikke skal udvikle sig til langvarige lidelser hos de ramte, siger sundhedsordfører for SF, Kirsten Normann Andersen.
- Det er jo primært beregnet til at forske videre i følgevirkningerne af sorg, men der er ingen tvivl om, at vi også nu kan sætte ind tidligere. Nogle kommuner gør det allerede i forhold til ældre, der har mistet en ægtefælle, hvor man vælger at besøge den ældre. Det kunne også gøre sig gældende for andre grupper af borgere, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.
Det Nationale Sorgcenter tilbyder ikke behandling. Alligevel mener sundhedsminister Ellen Trane Nørby, V, at man med sorgcentret er nået langt.
- Jeg synes faktisk, at med de initiativer, vi nu har taget, at vi klart har skabt en forbedring, og det skulle der også til, for at hjælpe de mennesker, det handler om, siger hun.
Se mere i videoen øverst i artiklen.