Svært at ændre cykelkultur

Den ulovlige cykelkultur i Aarhus er svær at lave om på, og det kan afskrække folk fra at hoppe på cyklen

02:38

1 af 2

Den dårlige cykelkultur i Østjylland er svær at lave om på, og det skaber bekymring flere steder.

I de seneste par dage har TV 2 | ØSTJYLLAND vist, at der er mange cyklister, der ikke overholder færdselsloven, og at det ikke bare er til gene for mange trafikanter men også for andre cyklister.

Se: Nervøse for cyklister

Hos blandt andre Cykelby Aarhus frygter man, at den dårlige opførsel kan afskrække nogen fra at tage cyklen.

- Det kan det jo helt klart. Det er de få, som ødelægger det for de mange. Det er jo med til at give et dårligt indtryk af cykelkulturen i Aarhus, og det er jo ikke direkte fremmende for at få flere til at cykle, siger Pablo Celis, der er projektleder i Aarhus Cykelby til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Se: Så dyrt er det at køre ulovligt

Hos Cyklistforbundet er man enig.

- Dem, der ikke overholder reglerne, kaster en mørk skygge over dem, som er lovlige, siger Mike Hedlund-White, der er næsteformand hos Cyklistforbundet.

De fleste cyklister ved godt, at det de gør, er ulovligt, og de forstår godt, at andre trafikanter bliver trætte af dem.

Man kan ikke sige, at det er en bestemt aldersgruppe, der bryder loven, det er lige fra unge til gamle, der har lidt for travlt til at overholde reglerne.

Se: Her kommer flest til skade

Østjyllands Politi oplever, at problemet er blevet større gennem årene, og opfordringen er, at man skal tænke sig om, når man kører på den to-hjulede. I gennemsnit bliver der årligt dræbt fire cyklister, og over 70 kommer alvorligt til skade i Østjylland.

Derfor mener man i Cyklistforbundet, at det er vigtigt, der bliver skabt en holdningsændring.

Se hele indslaget og eksempler på cyklisternes kørsel i videoen øverst på siden.