Stridigheder bag skyderi

En mand blev natten til tirsdag ramt af skud i fødderne fra et haglgevær

En mand på 48 år blev omkring klokken midnat natten til tirsdag ramt af skud i fødder på en landejendom ved Sall tæt på Hammel. Østjyllands Politi har anholdt en mand på 41 år, som mistænkes for at stå bag skyderiet.

De to personer kender hinanden i forvejen, og ifølge Østjyllands Politi kan det være gamle stridigheder, der er årsagen til skyderiet.

- Det er nogle gamle stridigheder formentlig om kærlighed, der er årsag til skyderiet, fortæller vagtchef Per Bennekov fra Østjyllands Politi.

Se: Mand ramt af skud

Østjyllands Politi oplyste tidligt tirsdag morgen, at sagen efterforskes som et drabsforsøg, men tirsdag formiddag lyder meldingen fra politiet, at den mistænkte formentlig vil blive fremstillet i grundlovsforhør sigtet for kvalificeret vold og altså ikke drabsforsøg.

- Vi fortsætter efterforskningen, og vi skal have afhørt dem begge igen mere intenst, siger Per Bennekov.

Den 48-årige har natten over være indlagt å?hospitalet, hvor han har fået opereret haglene ud af fødderne.

Han fortæller, at det forventes, at den formodede gerningsmand fremstilles i grundlovsforhør i løbet tirsdag eftermiddag.