Stortalent på kontrakt i Randers HK

Håndboldklubben Randers HK har netop fået 18-årige Dzenita Bajic underskrift. Kontrakten løber til sommeren 2010.

Endnu engang har det store talentarbejde i Randers HK båret frugt. Spillere som Camilla Dalby, Gitte Andersen og Mie Augustesen har allerede etableret sig på Ligaholdet, ynglingespilleren Simone Kristensen er godt på vej og nu har klubben skrevet kontrakt med endnu en ynglingespiller, Dzenita Bajic.

Den 18-årige venstre back fik en drømmedebut for Randers HK's Ligahold i sidste tirsdags udekamp mod SønderjyskE, hvor hun med fem flotte scoringer var med til at sikre Randers-sejr. Og det var en præstation, der næppe har skadet hendes kontraktforhandlinger.