Storm: I fare for at skylle i havet
Vindstød af orkanstyrke truer vej på Anholt
Kattegatøen Anholt er det sted i Østjylland, der er hårdest ramt af søndagens storm.
Vindstød af orkantstyrke har skabt frygt for, at øens hovedfærselsåre på den nordvestlige del af øen er i fare for at blive skyllet væk og ædt af havet.
Vejen har tidligere været under stærkt angreb fra havet under januarstormen i 2007. Dengang var der kun 10 meter kyst tilbage mellem havet og vejen.
Denne gang kæmper Norddjurs Kommune igen for at undgå, at vejen bliver ødelagt.
- Vi har kørt 120 kubikmeter ral og 60 kubikmeter groft grus på i går eftermiddag efter en hurtig beslutning for at afværge endnu større skader på installationer og vejen. Der køres yderligere 10 læs groft grus på i dag, fortæller borgmester i Norddjurs Kommune Jan Petersen (S) til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Se mere i søndagens nyhedsudsendelse klokken 19.30 på TV 2 | ØSTJYLLAND.