Store stryg til Århus Håndbold

Der er ikke meget, der taler for, at Århus Håndbold kommer i semifinalen i mændenes håndboldliga

Århus-træner Erik Veje Rasmussen - Arkivfoto

Århus Håndbold var på forhånd med i slutspillet i mændenes håndboldliga på sidste mandat, og det kan ses.

Tre kampe og tre nederlag er de kolde facts efter torsdag aftens hjemmekamp mod Skjern.

Skjern var ovenpå fra start til slut og vandt så sikkert som 31-26.

Århus Håndbold tabte 1. halvleg klart med 15-9, men var lidt bedre til at begrænse nederlaget i 2. halvleg.

En ny nedtur for Århus Håndbold, der har tabt deres første to slutspilskampe til Team Tvis Holstebro og guldfavoritterne fra KIF Kolding København.

Se: - Vi skal have mere fart i spillet

Århus Håndbold skal møde de samme tre hold endnu engang, hvorefter de to bedst placerede i gruppen bliver parret med de to bedste fra slutspillets anden gruppe, hvor Bjerringbro-Silkeborg indtil videre ligger godt til i kampen om at gå videre.

Erik Veje Rasmussens tropper skal levere en kæmpe overraskelse, hvis DM-semifinalen skal blive en realitet.