Stor interesse for at hylde Kim Larsen

Fredag og søndag bliver Kim Larsens liv hyldet, og hans musikskat hædret, ved optog og koncerter landet over

Fredag aften bliver Kim Larsen hyldet flere steder i landet. Foto: Sophia Juliane Lydolph - Ritzau Scanpix

Søndag formiddag mistede Danmark et af sine største musik- og kulturikoner. Og der er rigtig mange rundt om i landet, der vil hædre Kim Larsen og sende trubaduren afsted mod Vorherre med tasken fuld af musik, fest og farver.

Læs også Horsensianere tændte lys for Kim Larsen: - Han står bag mange af vores sange

I Aarhus har Steffen Petersen og Jannie Sicko sat et mindeoptog op fredag.

Deltagerne samles på Rådhuspladsen klokken 19. Herfra sætter man kurs mod Store Torv, hvor der vil blive sunget fællessang.

Steffen Petersen, den ene af arrangørerne, håber på et mindeoptog i Kim Larsens ånd.

- Jeg forventer, at vi får sendt Kim Larsen afsted med fest, farver, guitarspil og smil. Det tror jeg, han ville have ønsket, frem for at vi grædende og stille går gennem gaderne, siger Steffen Petersen.

Over 4400 har vist interesse på Facebook, imens 885 indtil nu har meldt, de deltager.

Læs også 'Min far lever videre i Kim Larsens musik'

På Facebook skriver arrangørerne, at planen er, at deltagerne mødes på Rådhuspladsen, hvor viceborgmester Camilla Fabricius (S) vil sige et par ord i anledningen.

Herefter går de ned gennem strøget, hen af Kannikegade og ned af Skovbys Gade. Ruten fortsætter langs åen, til venstre ad Skolegade og slutter på Storetorv ved Domkirken. 

Læs også Elever oplevede klassisk musik: - Børn er meget umiddelbare

Arrangørerne opfordrer folk til at lægge blomster til minde om Kim Larsen ved Domkirken i Aarhus.

I Odense, hvor Larsen tilbragte sine sidste 24 år, har eventfirmaet Empyreum Akademia og frivilligorganisationen Mit Odense arrangeret et mindeoptog fredag.

På Facebook har over 8400 trykket "deltager" til et mindeoptog i København, som slutter ved Gammeltorv og Nytorv.

00:26

Den 30. august tændte indbyggere i Horsens lys for Kim Larsen: - Han står bag mange af vores sange.

Luk video

DR holder søndag aften stor mindekoncert, hvor Kim Larsen-numre bliver nyfortolket. I Randers har man også planer om at arrangere en mindeaften for Kim Larsen på søndag.