Stjal antikviteter for 300.000

Ukendte gerningsmænd stjal antikviteter for 300.000 kroner fra en forretning i Silkeborg.

En eller flere ukendte gerningsmænd havde sans for kvalitet, da de natten til i går stjal antikviteter for i alt 300.000 kroner fra en forretning på Søndergade i Silkeborg.

Tyvene gik tilsyneladende målrettet efter de mest værdifulde effekter, og stjal blandt andet fem-seks komplette sæt sølvbestik til 12 personer, en samling jule-årsskeer, en porcenlænsfigur og en hel kasse med såkaldt kongebestik fra Georg Jensen.

Inden de forlod stedet, nåede tyvene også stjæle en bærbar computer.

Ifølge vicekriminalinspektør Jørgen Dalsgaard fra Silkeborg Politi er der indtil videre ikke mange spor i sagen. Politiet vil derfor gerne i kontakt med eventuelle vidner.