Stjæler 100.000 poser nødder
Nødder til en værdi af to millioner kroner forsvundet
20 paller indeholdende 100.000 poser med pinjekerner og diverse nødder er stjålet fra et frugt engroslager på Blomstervej i Tilst.
Det omfattende tyveri er sket i tidsrummet fra tirsdag kl. 16.00 til onsdag morgen kl. 7.00, det oplyser Østjyllands Politi.
Tirsdag eftermiddag kl. 15.30 er flere personer blevet set udvise mistænkelig adfærd i området ved lageret.
- Et vidne har set en gammel hvid kassevogn med en del rust cirkle rundt ved engroslageret, fortæller Mogens Brøndum politikommissær ved Østjyllands Politi til TV 2 | ØSTJYLLAND.
I kassevognen sad tre mænd med udenlandsk baggrund. De beskrives til at være i starten af 20'erne, ca. 180 cm. høj, muskuløse af bygning og føreren af kassevognen var en iført en sort T-shirt.
Venstre baglygte på kassevognen var knust og en sort antenne var monteret på taget.
Politiet vil meget gerne høre fra vidner der kan have set den hvide kassevogn og fra folk der bliver tilbudt at købe nødder.
Østjyllands Politi kan kontaktes på tlf. 114.