Stephan P. vil være fast mand

AGF-spilleren har igen fået selvtillid og tror nu på en snarlig plads i startopstillingen

Stephan Petersen har vist en god figur, og det skal gå helt galt, hvis han ikke er at finde i startopstillingen, når AGF løber på banen til forårspremieren.

- Jeg synes også selv, det er gået rigtig fint i det nye år. Nu sad jeg godt nok over i den seneste træningskamp på grund af en skade, der også har holdt mig væk fra Fredensvang i en uges tid, så jeg er blevet sat lidt tilbage. Men ikke mere end, at jeg fortsat er fyldt med selvtillid og ser optimistisk på min egen situation i forhold til spilletid i forårets kampe, siger Stephan Petersen til Stiften.dk