Stærekasser tændt i Østjylland: - Hastigheden skal ned

Mandag blev der tændt for to stærekasser på Grenåvej i Aarhus. Stærekasserne skal få bilister til at sænke farten

02:05

VIDEO: Der er blevet tændt for stærekasser på Grenåvej i Aarhus. Stærekasserne er ifølge transportministeren placeret på et sted, hvor der sker mange ulykker, og hvor fart spiller en rolle for ulykkerne.

I Østjylland bliver der mandag tændt for to stærekasser på Grenåvej i Aarhus - en i hver sin retning. De to stærekasser er placeret tæt på Lystrupkrydset. 

Stærekasserne skal være med til at bekæmpe fartsyndere, men ifølge forskere hjælper de kun på særligt afgrænsede områder, og det er en bekymring, som Bünyamin Simsek (V) deler.

Jeg tror, at jeg deler den samme bekymring som forskerne – at det måske kun lige hjælper på strækningerne og ikke så meget bagefter.

Bünyamin Simsek (V), rådmand for Teknik og Miljø, Aarhus Kommune 

- Det er et forsøg, man laver. Så er vi nødt til at se på, hvad erfaringerne bliver. Jeg tror, at jeg deler den samme bekymring som forskerne – at det måske kun lige hjælper på strækningerne og ikke så meget bagefter, fortæller rådmand for Teknik og Miljø Bünyamin Simsek (V).

Mogens Fosgerau, som er trafikøkonom, mener ikke, at det kan ændre på det generelle billede for farthastigheder.

- De hjælper der, hvor de står. De hjælper måske også en lille smule mere generelt, siger Morgens Fosegerau og fortsætter: 

- Hvis man generelt skal have sænket hastigheden til under fartgrænsen, så handler det om, at bilisterne ikke skal vide sig sikre, at der skal være en risiko for, at de bliver snuppet, siger han.

Ole Birk Olesen (LA) synes, at det er fint, at de har 80 mobile fotovogne i Danmark. Han ønsker at have flere stærekasser og færre fotovogne. 

Fotovogne er pengemaskiner 

Der er opsat 20 stærekasser rundt i landet, og der er dermed fjernet 20 fotovogne.

- Vi har nedlagt 20 fotovogne og placeret deres kameraer i stærekasser. Det har vi gjort fordi, at opfattelsen af fotofartfælder har været, at det har været pengemaskiner opstillet på steder for at kradse bøder ind, siger transportminister, Ole Birk Olesen (LA).

Kim Christiansen (DF) mener også, at fotovognene primært er pengemaskiner.

- Hvis vi sætter nok op, så får vi hastigheden ned på de rigtige steder. Det er øvelsen med det. Modsat fotovogne, som primært er en pengemaskine, siger transportordfører, Kim Christiansen (DF).

Læs også Nobelprismodtager får opkaldt forskerbygning efter sig

Kan ikke stå alene 

Ole Birk Olesen (LA) mener, at stærekasserne kan få bilister til at sænke farten.

Vi har sat dem op på steder, hvor der sker mange ulykker, og hvor fart spiller en rolle for det.

Ole Birk Olesen (LA), transportminister 

- Vi har sat dem op på steder, hvor der sker mange ulykker, og hvor fart spiller en rolle for det. Derfor er meningen med dem, at folk skal sænke hastigheden, og det formål tjener stærekasserne.

01:56

VIDEO: Bünyamin Simsek (V) tror på, at stærekasserne kommer til at virke der, hvor de er opstillet, men mener ikke, at de kan stå alene. 

Luk video

Det er et forsøg, og hvis stærekasserne tjener deres formål, vil der komme flere. 

- Vi havde et ønske om, at der skulle stærekasser op – og få erfaringer med dem. Hvis det lykkes med det her forsøg, så skal vi have flere stærekasser op på steder, hvor trafikken er for hurtig, og den fører til ulykker, siger Ole Birk Olesen. 

Bünyamin Simsek mener ikke, at stærekasserne kan stå alene.

- Stærekassen virker fint, som forskerne også har udtrykt, lige der hvor de er. Derfor handler det også om, at de ikke kan stå alene, siger Bünyamin Simsek til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Nu kan du bestille en betjent online