Stadionplaner i fare
Silkeborg IF mener ikke længere at planen om et nyt stadion er realistisk på grund af finanskrisen.
Planerne om et nyt stort stadion til 391 millioner kr.i Silkeborg er i fare, skriver Midtjyllands Avis.
Den store multiarena skulle efter planen være færdig i slutningen af 2011, men det er ikke længere realistisk og Silkeborg IF har på et møde med kommunen fortalt, at man ikke længere på grund af finanskrisen, anser den hidtige financeringsmodel som mulig.
- Nu prøver vi så at se på, om det kan lade sig gøre på en anden måde. Men der er ingen lette løsninger. Den hidtidige tidsramme vil skride, men det er mit indtryk, at det vigtigste for SIF er, at der bliver truffet en beslutning, siger den konservative borgmester Jens Erik Jørgensen til Midtjyllands Avis.
- Der ligger ikke på forhånd nogen anden model for projektet på bordet, og forudsætningen for at jeg vil prøve at skrue noget nyt sammen er, at der er et markant flertal bag det i byrådet, siger borgmesteren.