Spritbilist i søvne
En fuld fra Odder passager endte som spritbilist. Han vågnede op under køreturen og rev fat i bilens rat.
28. jul 2008, kl. 08:00
Mere end 30 dage gammel
En 31-årig mand fra Odder-kanten havde opbygget en solid brandert henover søndagen. Ved 22-tiden om aften befandt han sig så i en bil som passager. Her fik han sig en lur, mens en anden mand kørte bilen.
Pludselig vågnede den 31-årige op og rev fat i retten. Det betød, at bilen kørte galt.
- Idet han river fat i rattet, så er han faktisk føreren af bilen. Det betyder, at vi behandler sagen som et tilfælde af spritbilisme, fortæller vagtchefen ved Østjyllands Politi.
Ulykken fandt sted på Oddervej ved Malling, og ingen mennesker kom noget til.