Spillerflugt fra Silkeborg
Et halvt hold kan være på vej væk fra Silkeborg, efter det i går stod klart, at fodboldholdet rykker ned.
SIlkeborg IF-holdet risikerer at falde fra hinanden. Flere af de nuværende spillere ser ud til at være på vej væk efter nedrykningen fra Superligaen, skriver Midtjyllands Avis
Flere spillere har kontrakter, som udløber til sommer, men også nogle af de øvrige kan være på vej væk.
- Vi har en meget stor trup, så det har hele tiden været meningen, at den skal skæres noget ned. Men det kan da godt være, at vi kommer til at sige farvel til nogle af de spillere, som vi helst ikke vil af med, for jeg kan bekræfte, at vi har haft forespørgsler fra andre klubber på flere af spillerne, siger formanden for SIF Support, Kent Madsen.
Det kan således i værste fald være et halvt hold, der er på vej væk, skriver avisen