Spektakulært katamaran-VM til Århus
Det er lykkedes fem lokale sejlklubber at trække VM for de ekstremt hurtige katamaraner til Århus Bugt.
Århus Bugt skal i 2011 være hjemsted for VM for den spektakulære bådetype A-Cat Katamaraner. Det er dem med det dobbelte skrog.
Det står ifølge ekstrabladet.dk klart efter bådklassens årskongres i Australien.
De ekstremt hurtige både er trukket til byen i et samarbejde med Århus Kommune, som har en ambition om at få flere internationale sejlsportsbegivenheder til området.
- Det er en stor ære for os at blive udvalg til at skulle afvikle dette verdensmesterskab, siger Thomas Capitani Nielsen, direktør i Sailing Aarhus, som er sammenslutningen af sejlklubber, til ekstrabladet.dk.
Se mere i fredagens udsendelse på TV 2 | ØSTJYLLAND klokken 19.30.