Socialpædagogerne: Gør noget Bjerregaard!
Uvildige rapporter kritiserer Århus Kommune. Socialpædagogerne bakker kritikken op og kræver klar udmelding fra rådmand.
Århus Kommune erkender masser af fejl i sagsbehandlingen af den alt for sene anbringelse uden for hjemmet af drengen Mads, der blev landskendt gennem TV 2-dokumentaren "Mors lille dreng - 10 år senere".
På et pressemøde onsdag eftermiddag offentliggjorde kommunen tre uvildige rapporter, der blev bestilt, efter at TV 2 | ØSTJYLLAND i foråret afdækkede den såkaldte Mads-sag
Rapporterne retter en hård kritik mod kommunen for dens håndtering af Mads-sagen og kommunens generelle håndtering af anbringelser af børn uden for hjemmet.
Socialpædagogerne er enige i denne kritik, og vil nu høre, hvad Gert Bjerregaard vil gøre for at sikre, at det ikke gentager sig.
- Det er brug for på det her område, at Århus Kommune og også byrådet formulerer en klar politik om, at man anbringer de børn, der har behov for det. Og at man tilfører de ressourcer, der er brug for, siger kredsformand Verne Pedersen fra Socialpædagogerne Østjylland til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Se også TV 2 | ØSTJYLLAND's særlige hjemmeside-del om omsorgssvigt. Den kan du se ved at trykke" target="_blank">http://tv2oj.dk/omsorgssvigt_i_aarhus.asp">trykke her.