Soc.dem.: De kommer ind

Se oversigt over de nyvalgte socialdemokrater

Samtlige personlige stemmetal i Østjyllands Storkreds er nu talt op.

Dermed er der navne på de kandidater, der fremover får kontor på Christiansborg.

Der er dog lidt forvirring om, hvorvidt Socialdemokraterne får seks eller syv mandater. Det ekstra syvende mandat går i givet fald til Randers-kandidaten Torben Hansen.

De seks sikre kandidater er:

Nicolai Wammen (32.119 pers. stemmer) 
Henrik Dam Kristensen (7.719 pers. stemmer)
Maja Panduro (7.333 pers. stemmer)
Kirsten Brosbøl (6.931 pers. stemmer)
Leif Lahn Jensen (6.986 pers. stemmer)
Jens Joel Nielsen (5.309 pers. stemmer)

Wammen en stemmesluger
Nicolai Wammen var med 32.119 personlige stemmer den østjyske kandidat, der var mest populær - ikke kun blandt socialdemokraterne.

Den tidligere Aarhus-borgmester overgik således Venstres Lykke Friis, der fik godt 1.000 stemmer færre.

Valgresultatet betyder, at der ikke er genvalg til Socialdemokraternes René Skau Bjørnsson fra Aarhus og Torben Hansen fra Randers.