Smukfest en verden fuld af mad

Der er noget for en hver smag i Bøgeskoven

Foto: Billede taget med mobiltelefon

Når publikum tager en pause fra koncerterne i bøgeskoven, og sulten skal stilles, står et utal af madboder klar.

For andet år i træk har restaurantkæden A Hereford Beefstouw bygget en restaurant op i bøgeskoven ved Skanderborg og selvom det måske er festivalens mest eksklusive madtilbud så strømmer gæsterne hen til restauranten.

- Fra kl. 17 til 22 er alt optaget, og i går torsdag aften havde vi 890 gæster, fortæller manager Tim Sølyst.

Ifølge ham er sammensætningen af de gæster der vælger A Hereford Beefstouw lige så bred som festivalens publikum, selvom prisen for at få stillet sulten er noget højere end i de andre madboder. Restauranten gør en dyd ud af at servere gode bøffer af australsk oksekød, og Tim Sølyst håber at de kan slå sidste års rekord.

- Lørdag sidste år solgte vi 991 bøffer, den skulle vi meget gerne slå i morgen.

Er du ikke til australske bøffer kan du gå en tur på Det Italienske Spisehus hvor en fontæne byder gæsterne velkommen, og ved de hvid og rødternede duge kan du nyde en italiensk platte eller lasagne og pizza. Af andre madboder på Smuk Fest kan nævnes Restaurant Rytmeben hvor der serveres ben (spareribs) i to størrelser dame- og herrestørrelser. Er du til mere eksotisk mad kan du besøge One Night In Bangkok og nyde lidt kokossuppe og en chicken box.

Banker dit hjerte for dansk mad kan du snildt for hele festivalen til at gå ved udelukkende at spise dansk mad såsom fiskefrikadeller fra Bøgeskovens Fiskehus, eller hvad med tarteletter fra Boden Bare God Mad. Af andre gode danske retter der sælges på Smuk Fest kan nævnes boller i karry og brændende kærlighed.

Og så er der selvfølgelig også den traditionelle festival fastfood med franske hotdogs og burgere - velbekomme!

Læs og se desuden mere fra Smukfest på tv2oj.dk's festival-tema