SMS advarer om vandforurening
Århus Vand vil indføre en ny SMS-service, der advarer borgerne om vandforureninger. 20.000 århusianere skal stadig koge vandet.
24. aug 2010, kl. 08:06
Mere end 30 dage gammel
Pjecer og advarsler i medierne. Det har hidtil være Århus Vands måder at advare befolkningen om vandforureninger på. Men i fremtiden bliver systemet måske mere effektivt.
JP Århus skriver, at Århus Vand har besluttet at benytte SMSer til at varsko borgerne, når der er noget galt med vandet i hanen, som der siden lørdag har været hos omkring 20.000 århusianere.
- I en situation som denne er det oplagt at sende varslingen ud pr. sms. Hvordan får man ellers lige hurtigt fat i folk lørdag aften?, siger Lars Schrøder, administrerende direktør i Århus Vand A/S.