Smal sejr til Randers HK
SK Aarhus taber knebent lokalopgør
Gæsterne fra Randers HK levede op til favoritværdigheden, da holdet på udebane vandt med 20-18 over SK Aarhus onsdag aften.
På grund af VM i Brasilien har der været en måneds spillepause i ligaen, og i denne periode er der blevet skrevet endnu et dramatisk kapitel til i SK Aarhus. Egentlig havde ledelsen valgt at lukke klubben, men med hjælp fra Claus Hommelhoff blev klubben reddet fra lukning.
Med sejren over SK Aarhus er kronjyderne tilbage på førstepladsen i ligaen. Viborg HK og Team Tvis/Holstebro kan dog med en sejr i deres næste kampe tilbageerobre førstepladsen.
Kampen i tal:
SK Aarhus-Randers HK 18-20 (11-14).
SK Aarhus: Natascha Ohlendorff 5, Sofie Bloch-Sørensen 4, Lene Bendixen 3 (3), Signe Uhrskov 2, Karen Nørgaard 2, Simone Antonia 1, Thilde Mathiasen 1.
Randers HK: Susan Müller 9 (5), Sofie Strangholt 5, Anna-Sophie Okkels 2, Adriana Cardoso de Castros 1, Simone Böhme 1, Veronica Cuodradu 1, Katrine Fruelund 1.
Udvisninger: SK Aarhus 1, Randers HK 2.
Tilskuere: 1.075.