Smadrede vinduer på skole

Hærværk midt om natten

Genrefoto. Foto: Colourbox

Om det skyldes en dårlig afgangsprøve, frustration over ikke at være blevet optaget på drømmeuddannelsen eller noget helt tredje, vides ikke.

Sikkert er det dog, at en eller flere gerningsmænd natten til lørdag smadrede seks ruder på en uddannelsesinstitution på Skejbyvej i det nordlige Aarhus.

De seks ruder blev alle knust i området omkring uddannelsesinstitutionens reception. Gerningsmændene er stadig på fri fod.

Ifølge politikommissær Jes Frederiksen fra Østjyllands Politi er det overvejende sandsynligt, at gerningsmændene udelukkende ønskede at udøve hærværk.

- Det ligner umiddelbart mere hærværk end et indbrudsforsøg, siger han til TV 2 | ØSTJYLLAND.