Små biblioteker bliver bestormet

Borgerne i Norddjurs læser flere bøger end tidligere

Sidste år steg antallet af besøg på kommunens biblioteker til 164.000.
 
Det svarer ifølge DR Østjylland til, at hver af kommunens borgere lånte bøger eller musik fire gange i løbet af året.

Udlånene på bibliotekerne i Norddjurs er steget, efter at kommunen har givet borgerne mulighed for at låne bøger uden for bibliotekernes normale åbningstider.

I Ørum har lånerne således mulighed for selv at låse sig ind, efter at personalet er gået hjem. Her er udlånet steget 30 pct.