Slog gravid kvinde i maven
44-årig mand overdængede sin højgravide kone med slag i mave og ansigt.
28. aug 2003, kl. 09:27
Mere end 30 dage gammel
Det kunne have gået rivende galt, da en mand i nat overdængede sin højgravide kone med en stribe knytnæveslag. I en lejlighed i det vestlige Århus gav den 44-årige mand sin kone tre hårde slag i maven og ni knytnæveslag i ansigtet.
Århus Politi rykkede ved 3-tiden ud til de voldsomme husspetakler på Jettesvej i Brabrand. Her anholdt betjentene den 44-årige mand, der er far til det ufødte barn. Betjentene tog ham derefter med på politistationen.
Ifølge vagthavende hos Århus Politi er der intet der tyder på, at parrets ufødte barn tog alvorligt skade af de tre knytnæveslag i maven. Den 39-årige kvinde får sandsynligvis heller ikke fysiske mén af den voldsomme behandling.