Slog butiksdetektiv

Tyv blev til voldsmand

En butiksdetektiv skulle væbne sig med en stor portion tålmodighed, da han mandag eftermiddag ville tilbageholde en formodet butikstyv på Energivej i Randers.

Da butiksdetektiven henvendte sig til en 20-årig mand, som detektiven mistænkte for tyveri, tog manden kvælertag på detektiven og skubbede og slog ham.

Det lykkedes efter længere tid at tale den unge mand til ro og erkende tyveriet.

Udover at blive tiltalt for tyveri, fik manden også en tiltale for vold.