Skrot-tyve taget på fersk gerning
Politiet i Silkeborg anholdt tre tyve, mens de var i færd med at stjæle 700 kg gammelt metal fra et skrotfirma.
16. maj 2007, kl. 11:51
Mere end 30 dage gammel
De tre tyve, der er polske statsborgere, blev i aftes anholdt af en politipatrulje, netop som de havde læsset metallet på en lille lastbil, oplyser Radio Silkeborg.
Inden byvene blev taget med til afhøring på politistationen fik betjentene dem til at lægge deres tyvekoster tilbage på skrotpladsen.
Ifølge Radio Silkeborg har der gennem de sidste måneder været adskillige tyverier af skrot fra Midt- og Østjylland.