Skoleelever viste teknologi frem

Onsdag var der messe med teknologi i Silkeborg

01:35

1 af 2

Flere end 250 stande i Silkeborg bugnede onsdag af teknologi, der hele tiden skal integreres mere i undervisningen. Her var det elever og lærere, der stod bag standene for at vise de teknologier frem, som de bruger i dagligdagen på skolerne.

Og publikummet var andre elever og lærere.

- Det skal være et sted, hvor børn kan komme og afprøve ting, så de voksne, som de har med, kan se, hvad der er spændende, hvad børnene bliver optaget af, og hvordan børnene helt intuitivt går til de digitale medier, siger Jette Hundahl Mikkelsen, der er projektleder på Digital Messe i Silkeborg.

Derfor skulle skoleeleverne lærer fra sig til andre elever, men der blev også tid til selv at gå på opdagelse blandt messens mange spændende stande med teknologi.

I år var anden gang, at messen fandt sted.

I tv-indslaget øverst på siden kan du komme med en tur på messen.