Skøjtehal lagt på is
Politikerne i Silkeborg vil ikke bruge 35 millioner kroner på en ny skøjtehal.
30. mar 2004, kl. 13:47
Mere end 30 dage gammel
Der bliver ingen skøjtehal i Silkeborg foreløbig.
Kommunens politikere mødtes i går for at drøfte, hvilke større projekter, der i de kommende år skal investeres i, og her var der ikke opbakningen til en skøjtehal på Århusbakken. En skøjtehal vil angiveligt koste 35 millioner kroner, og de penge vil borgmester Jens Erik Jørgensen (K) hellere bruge på noget andet:
- Det er et ønskeprojekt, men der er andre ting, der presser sig på først, siger han til Midtjyllands Avis.