Skatere kræver bedre forhold
De århusianske skatere opfordrer kommunen til at opføre et skateboardcenter på havnen.
23. mar 2005, kl. 11:47
Mere end 30 dage gammel
De århusianske skatere har planer om at oprette et stort skateboardcenter på byens havn.
Skaterne er trætte af at være hevist til parkeringspladser og andre afsides steder. Derfor vil de have Århus Kommune til at anlægge skaterhal, der både skal kunne bruges af byens rulleskøjteløbere og skateboardere.
Et flertal i Århus Byråd er ifølge avisen metroXpress enig i, at skaterne skal have bedre forhold.