Skanderborg-aktuelle barsler med nyt album

Engelske Kaiser Chiefs, der spiller på Skanderborg Festivalen, arbejder med ny plade, der skal udkomme i efteråret.

Rockbandet Kaiser Chiefs fra Leeds, England, er klar med et nyt album til efteråret.

Bandet spiller på årets Skanderborg Festival, hvor fans måske kan se frem til nogel af de nye numre.

Ellers bliver der helt sikkert et genhør med populære hits som "I predict a riot", "Ruby" , "Everyday I love you less and less" og "Oh my God".

Pladen er produceret af Mark Ronson (Amy Winehouse, Nas og Lily Allen) og Elliot James (Bloc Party, Kate Nash og The Futureheads).

Kaiser Chiefs spiller fredag d. 8 august på Skanderborg.