Skærpet patruljering efter skudepisode
Østjyllands Politi kører skærpet patrulje og foretager visitationer efter weekendens skudepisode på McDonalds i Århus.
Politiet i Århus er på stikkerne efter weekendens skudepisode på McDonalds. Skærpet patruljering, intensiv overvågning og visitationer er nogle af de midler, som politiet bruger i
efterforskningen, fortæller politiinspektør Ole Maden fra Østjyllands Politi.
Kort før kl. 21.30 lørdag aften blev der affyret skud mod en gæst på McDonalds på Randersvej i Århus. En 26-årig mand, der sad ved et vindue i restauranten, blev ramt af et skud i højre
skulder, men slap med livet i behold.
Politiet har ikke ønsket at be- eller afkræfte forlydender om, at skuddet skulle være affyret af et medlem af Hells Angels støttegruppe AK81.
- Af efterforskningsmæssige årsager ønsker vi ikke at oplyse
yderligere nu, siger Ole Madsen.
Han vil dog godt bekræfte, at politiet var til stede, da Hells Angels i Randers holdt julefrokost i weekenden.