SK Aarhus-profil skifter til Randers

Susann Müller skifter med øjeblikkelig virkning

Randers HK forstærker bagkæden forud for den kommende sæson. 
Den tyske landsholdsspiller Susann Müller er købt fri af kontrakten med SK Aarhus, som er i økonomiske problemer.

23-årige Müller, der har optrådt 53 gange for det tyske landshold, har underskrevet en treårig aftale med Randers HK.

- Vi har i forvejen en stærk spillertrup med ambitioner om at blande sig i toppen af både liga og pokalturnering. Vi kan se frem til et tæt program, der også byder på internationale opgaver, så vi er glade for, at det er lykkedes os at hente en så stærk profil som Susann til at styrke holdet, siger direktør Henrik Mortensen i en pressemeddelelse.