Silkeborg forbereder oprykning
Flere tusinde fans ventes at tage turen til Horsens, hvor Silkeborg IF i dag kan sikre sig oprykning til landets bedste fodboldrække.
31. maj 2004, kl. 11:33
Mere end 30 dage gammel
De kommer i biler, busser og limousiner.
Silkeborgensere i tusindvis valfarter i dag til Horsens for at se fodbold. Med en sejr over AC Horsens kan Silkeborg IF nemlig vende tilbage til Superligaen.
Hvis oprykningen lykkes er der efterfølgende fest i klubhuset. Ledelsen har dog lagt op til at festlighederne bliver begrænsede.
- Vi er jo ikke blevet danmarksmestre, men blot vendt tilbage til Superligaen hvor vi hører hjemme, siger pressechef Morten Bruun til TV 2 / ØSTJYLLAND.