Sikker sejr til BSV
Niklas Landin stod en stor kamp for østjyderne
18. sep 2011, kl. 19:56
Mere end 30 dage gammel
Landsholdskeeper Niklas Landin spillede en hovedrolle, da
Bjerringbro-Silkeborg søndag vandt en knusende sikker udesejr over Nordsjælland Håndbold med cifrene 32-24.
Landin havde en redningsprocent på 53 og gjorde det dermed særdeles svært at følge med udeholdet.
Topscorer for de sejrende gæster blev Espen Lie Hansen med syv mål. Med sejren fik Bjerringbro-Silkeborg også lidt oprejsning efter sidste uges fadæse, hvor man tabte til oprykkerne fra Skanderborg.