Sigtet for sex-overgreb

Mindreårige piger misbrugt i private hjem

Foto: Google Maps

To mindreårige piger har været udsat for seksuelt misbrug i private hjem i Østjylland.

Det oplyser Østjyllands Politi, som kræver en mand varetægtsfængslet i sagen ved Retten i Randers fredag.

Misbruget er ifølge sigtelsen sket i Havndal nord for Randers samt på to adresser i Hadsund fra januar til juni i år.

Manden er sigtet for "voldtægt ved anden kønslig omgængelse" og blufærdighedskrænkelser af de to piger.

Det seksuelle misbrug er angiveligt sket ved vold eller trussel om vold.

Det er uvist, hvordan manden forholder sig til sigtelsen.

Politiet har på nuværende tidspunkt ikke flere oplysninger, da grundlovsforhøret afholdes for lukkede døre.