SIF udspillet på eget græs
Silkeborg IF tabte stort på hjemmebane mod FCK
Silkeborg IF er kommet godt i gang med forårssæsonen. Men i aften gik holdet helt ned på eget græs mod Superligaens nummer to, FC København.
Første halvleg bød på hele to mål til gæsterne fra København. Efter 37 minutter scorede FCKs Christian Poulsen og fem minutter senere var det så Youssef Toutouh, der sendte bolden i nettet.
Se også: Grim første halvleg for SIF
I anden halvleg gik det lige så skidt til for de rødklædte silkeborgensere.
Efter 68 minutters spilletid sendte FCKs Björn Sigurdarson, og efter 73 minutter satte Steve De Ridder den sidste bold i nettet.
Se også: - Hvis vi dør, har vi støvlerne på
Dermed endte kampen 4-0 til københavnerne.
På fredag venter en ny svær kamp, når Silkeborg på udebane skal møde ligaens tophold, FC Midtjylland.
I videoen øverst på siden kan du se et sammendrag af aftenens kamp.