SIF slipper Mayasi
Den succesfulde angriber Jimmy Mayasi er nu solgt af Silkeborg IF til AC Horsens. Skiftet sker straks.
18. jul 2008, kl. 12:22
Mere end 30 dage gammel
Silkeborg IF Invest A/S har accepteret et købstilbud fra AC Horsens på angriberen Jimmy Mayasi, som dermed skifter den røde trøje ud med den gule med omgående virkning.
- Vi har fået et købstilbud fra AC Horsens, som vi har valgt at slå til på. Jimmy Mayasi havde et år tilbage af sin kontrakt og gjorde i vores samtaler undervejs klart, at han ikke havde lyst til at forlænge den. Derfor er vi tilfredse med at kunne hjælpe ham videre til en spændende klub, siger SIF's sportsdirektør, Peter Kjær, til klubbens hjemmeside.
22 kampe og 10 mål blev det til for Jimmy Mayasi på SIF's førstehold